20 engelske gæster til Jyderup-Egnen. Genvisit i Verdens Venskabs Forbundet, formidlet ved fru Thastum Sørensen For tredje gang gennemføres et besøg indenfor World-Friend-Ship - Verdens Venskabs Forbundet - idet 20 unge englænderen kommer på et 12 dages besøg til Jyderup-egnen. De unge er ledet af mr. og mrs. Beaumont fra Orpington i Kent, og det er "Orpington-gruppen", der atter kommer. Arrangementet er formidlet ved fru Agnes Thastum Sørensen, Søbæksvej, Jyderup. Personlig kontakt fru Thastum Sørensen, der er lærerinde i engelsk på Jyderup Realskole, har været rejseleder for unge fra Jyderup, som har besøgt England, og har været gæst hos ægteparret Beaumont. Mrs. Beaumont har flere gange besøgt Danmark og har også været fru Thastum Sørensens gæst. Det er tredje gang, der er gæster fra Venskabs Forbundet, hvert år et nyt hold unge. der er dog denne gang et par unge imellem, som også var med i fjord. Indkvarteringsspørgsmålet er forlængst ordnet, og der er tilsendt et program til kvarterværterne. Gæsterne hentes i Korsør kl. godt 17, og det står frit for værter og gæster, hvorledes fredagen aften, lørdag og søndag tilbringes. "Fri" - står der på programmet. Mandag morgen er der samling ved Jyderup Station, og med bus kører man til Frilandsmuseet. Den medbragte mad spises i Peter Liebs Hus i Dyrehaven. Efter et besøg på Danmarks Akvarium i Charlottenlund vil der blive rundtur i København, bl.a. med en tur til Rundetårn. Der sluttes med besøg i Tivoli. Tirsdag den 3. august er der halvdagstur til Odsherred med besøg i Fårevejle kirke og på Dragsholm slot. Aftensmaden vil blive spist på Jyderup Conditori, hvor der også bliver selskabeligt samvær og dans til kl. 22. Onsdag er der fridag. Det mere studiemæssige forgår torsdag, f.eks. besøg på Ringsted Fjerkræslagteri og Andelssvineslagteri, på Holmegårds Glasværk m.m. Der bliver afstikker til Gisselfeld, Herlufsholm og vikingeborgen Trelleborg. Fredag formiddag er fri. Om eftermiddagen er der tur i private biler til Torbenfeldt gods, Skamstrup kirke og præstegård. Lørdag er der hel fridag. Til popbal Bestyrelsen for popklubben The Round House Club har elskværdigt indbudt de unge englændere til at deltage i klubbens "Pop Ball" søndag eftermiddag på Café Trekanten. Også mandag er der fridag, og det er muligt, at værterne privat arrangerer et eller andet for de respektive gæster, da der i hjemmene er jævnaldrende ugen. Tirsdag middag er der hjemrejse. Ifølge deres breve til Jyderup glæder gæsterne sig meget til besøget1 |